Cerebral Parese (CP) er den medicinske fællesbetegnelse for en tilstand præget af fysisk motoriske funktionsforstyrrelser og kognitive vanskeligheder.
Tilstanden opstår på baggrund af skader og forstyrrelse i den umodne hjerne, mens denne er under udvikling. Tidligere mente man,
at CP var en fødselsskade, men nyere forskning har vist, at der for ca. 90% af tilfældene er tale om en hjerneskade, som er sket før fødslen.
Den hyppigste årsag til cerebral parese er ernæringsforstyrrelser i fostrets hjerne, der skyldes problemer med blod- og iltforsyningen i hjernen.
Diagnosen cerebral parese (spastisk lammelse) kan give mange forskellige grader af handicap, som fremtræder forskelligt fra person til person. Fælles for alle er, at der er tale om et fysisk motorisk handicap, der kan medindrage kun en arm, et ben, halvdelen af kroppen eller hele kroppen. Derudover vil tilstanden CP hos mange spastikere give sig udslag i kognitive vanskeligheder, som eksempelvis manglende evne til at koncentrere sig, huske, løse opgaver eller fuldføre et forløb. Andre mere specifikke vanskeligheder kan f.eks. være at tale, læse og kommunikere.
Spastikere bliver desuden ofte let nervøse og holder sig derfor tilbage i samvær med andre mennesker. En del spastikere vil også være ramt af ledsagehandicap, som f. eks. syns- og hørenedsættelse og epilepsi.
De nyeste tal fra CP-Registret viser, at forekomsten af cerebral parese er 2,4 promille af en fødselsårgang. Det betyder, at hver gang der fødes 400 børn i Danmark, vil 1 af disse blive født med cerebral parese.
